27/08/2024 0 Kommentarer
Fernisering
Fernisering
Kunstnergruppen PLANKEVAERKET
Udstiller i Struer kirkes Menighedshus,
Udstillingsperiode 1.9. 2024 – 30.11.2024.
Fernisering søndag den 1.9. kl. ca. 11.30 (efter gudstjenesten).
Kunstnergruppen Plankevaerket består af Bente Norup Maarbjerg, Inger Lund Andersen, Lisbet Mogensen, Peter Poulsen, Sanne Rylander og Vivi Andersen. Medlemmerne er bosiddende i Struer, Lemvig, Viborg og Holstebro kommuner.
Medlemmerne i gruppen har mødtes igennem et par år, hvor de har malet sammen og deltaget i kurser om komposition, lys og farver. Alle er amatør-malere og har vidt forskellig baggrund, men de har én ting fælles: Det at male og arbejde kreativt, er deres yndlingsbeskæftigelse.
I foråret 2024 besluttede gruppen at stifte et mere formaliseret fællesskab om det at male og udstille egne billeder. Første udstilling var i juni, hvor gruppen udstillede i Gallery LM i Viborg som en del af Åbne Atelierdøre. Udstillingen i Struer Menighedshus er derfor kun gruppens anden udstilling.
De udstillede billeder er lige så forskellige som gruppens medlemmer. Men inspirationen kommer oftest fra naturen og de nære omgivelser, og udtryksformen er mest naturalistisk, selv om flere begynder at finde nye former, farver og komposition. Alt sammen vidner det om en udvikling på vej. Alle kunstværker er til salg.
Udstillingens åbningstider følger Menighedshusets åbningstider.
Kontakt for mere information: Peter Poulsen, tlf. 60161834 og/ eller Lisbet Mogensen, tlf. 24461699
Kommentarer